
Indret til ældre med sansetab
Rigtig mange ældre har enten nedsat syn, nedsat hørelse eller begge dele, som giver alvorlige problemer i hverdagen.
Med det digitale værktøj ABC for en god hverdag på plejehjemmet får I hjælp til at se på, hvordan indretningen på jeres plejehjem kan understøtte beboernes syn, hørelse og kommunikation.
I værktøjet får I simple løsninger til at skabe en bedre hverdag, der styrker beboernes mulighed for at være aktive, bevare deres selvstændighed, finde ro og deltage i hverdagen - selvom deres sanser er svækkede. Samtidig vil I som medarbejdere kunne få et bedre arbejdsmiljø med mindre støj og bedre lys.
Gør en forskel med jeres indretning
Følg vores trin-for-trin guide til, hvordan I kan bruge bl.a. lys, lyd og kontraster i indretningen på jeres plejehjem. Det er første skridt på vejen til et plejehjem, der er indrettet med fokus på sansetab hos ældre.

Start her
Følg guiden for at indrette jeres plejehjem til ældre med sansetab