ABC

Plejecentret Egecentret i Sorø

På Plejecentret Egecentret i Sorø så medarbejderne de 10 læringsvideoer sammen. Bagefter gik de i mindre grupper rundt i de forskellige rum. Med tjeklisterne i hånden så de nærmere på, hvad der fungerede godt, og hvor der var mulighed for forbedringer. Bagefter besluttede medarbejderne selv ud fra deres observationer, hvad der skulle laves om, så rummene blev bedre indrettede til beboere med syns- og høretab.

Nedenfor kan I læse, hvad Jette, Kathrine og Anette synes om processen og de nye forandringer.

Midlertidigt
billede

Jette, Social- og sundhedsassistent

Videoerne var rigtig rammende. Det var nogle, der virkelig gav noget, man ikke havde tænkt over. Det var tankevækkende, hvor man tænkte "gud, det er da fuldstændig rigtigt".

Jeg kan også godt lide den ide med blomsterarrangementet i spisestuen, der laver afskærmning, og vi ligesom kan dele rummet op i små enheder. Derfra kan man sætte sig hen og sige til en borger, "hvis du har brug for at sidde med mig alene, så sætter vi os herover og så sidder de andre over ved det store bord."

Det har været dejligt. Få det ud til alle!

Kathrine, Social- og sundhedshjælper

”Jeg synes, det har været meget spændende og lærerigt at have fokus på lyd og lys, og at gøre det mere optimalt for borgerne.

Det har været fedt at se forandringerne. Nu har vi jo fået gardin ude i caféen, og det er rart, når det er trukket for, når vi spiser frokost, for det skaber mere tryghed. Og så kommer der heller ikke den larm ude fra køkkenet. Jeg hører også selv borgerne sige, at det er rart, der er blevet trukket for.”

Midlertidigt
billede
Midlertidigt
billede

Anette, social- og sundhedsassistent

”Det har været fantastisk at være med til. Noget helt nyt. Videoerne var meget oplysende og tankevækkende. Og ting som man også kan bruge andre steder og tage med sig.

For os personale er det en kæmpe forandring og forbedring. Der er kommet bedre lys, hvor vi før følte vi famlede os frem i mørke. Der er flere planter, skillevægge og godt lys og nye gardiner, det er jo fantastisk.”