
Plejecentret Egecentret i Sorø
Før blev fællesrummet aldrig brugt til aktiviteter og hyggeligt samvær. Der var en del uro fra forbipasserende uden for vinduerne og på gangen, og belysningen bidrog heller ikke til en rolig og hyggelig stemning. Loftslamperne lyste primært nedad og gav derfor ikke en god generel belysning. Samtidig manglede der direkte lys over bordet og fokuseret lys til læsning, spil og andre aktiviteter.
Personalet ønskede derfor at skabe et mere roligt, hyggeligt og funktionelt fællesrum. De ønskede nye, ensfarvede gardiner, at flytte tv'et, en skillevæg ud mod gangen, bedre plads til kørestole foran tv'et, planter samt fokuseret lys ved en læsestol og over bordet. Derudover ønskede de en reol med plads til kortspil, lupper og puslespil.
Se de konkrete tiltag og forandringer nedenfor.
Før / efter









Der blev skaffet ting til aktiviteter som puslespil med store, farverige billeder, store terninger, spillekort med forstørret skrift, bøger med store billeder og håndlupper.







